Faxe Kommunes Biblioteker
 

Klassiske musikfestivaler

Musik i luften

 

StrygerinstrumenterBrug musikfestivalernes fristende tilbud med klassiske koncerter på ferien eller i fritiden.

Ligegyldigt hvor du befinder sig i Danmark, er der inden for en rimelig afstand mulighed for på et eller andet tidspunkt i de kommende måneder at høre klassisk musik.

 

Her er et udvalg af festivaler med klassisk musik i sommeren 2011. 

 

Tidlig musik

Midsommerbarok 23.-28. juni på Frederiksberg er skabt på initiatiativ af organist og cembalist Allan Rasmussen, blokfløjtenist Bolette Roed og sognepræst ved Frederiksberg Kirke Michael Hemmingsen. På festivalprogrammet er bl.a. Vivaldi, Downland, Bach, Charpentier, Leclair m.fl. Læs mere på BibZoom.dk.

 

Copenhagen Renaissance Festival 2011 finder først sted i efteråret, du finder festivalen på Renaissancemusik.dk. På sitet finder du henvisninger til flere festivaler . Du kan også finde festivaler med tidlig musik i udlandet på NewOlde.com

 

 

Klassisk Musik

Copenhagen Summer Festival tilbyder 12 koncerter på 12 dage fra den 24. juli til den 4. august .Festivalen præsenterer kammermusik med etablerede musikere, men også unge solister og kommende musikstjerner. Der er gratis adgang til et par af koncerterne.

 

Cover: Verismo ariasTivoli byder på en lang række koncerter hen over sommeren med navne som Renée Fleming, Jonas Kaufmann, Rafal Blechacz, Leslie Howard, Niklas Sivelöv, Carducci Kvartetten, Hüseyin Sermet, Measha Brueggergosman m.fl.

 

Sorø Internationale Musik Festival har koncerter fra den 29. juni til den 28. august normalt hver onsdag kl. 20 i Sorø Klosterkirke.

 

Frederiksværk Musik Festival , der foregår fra 4. juli - 1. august, har i år 17 koncerter fordelt på aften og eftermiddagskoncerter. Det er 20. gang festivalen gennemføres. Du kan bl.a. høre Duo Mythos og Copenhagen Cello Quartet.

 

Bornholms Musikfestival byder i år i perioden 4. juli til 18. august 2011 på et varieret program heriblandt Beethovens trioer og klaverkvintetter af Schumann og Brahms.

 

Schleswig-Holstein Musik Festival har været på banen siden 1986 og tager afsæt i juli og kører ligesom Bornholms Musikfestival langt ind i august. Holder du ferie syd for grænsen kan du glæde dig, for festivalen præsenterer et væld af gode koncerter med masser af kendte musikere og sangere. I år har festivalen særligt fokus på tyrkisk musik og tyrkiske musikere.

 

Esbjerg International Chamber Music Festival foregår fra 21. - 28. august. I festivalens program er der lagt vægt på Mozart men også på en række komponister, der også var legendariske violinister i deres samtid f.eks. Georges Enescu, Adolf Busch, Eugène Ysaÿe og Fritz Kreisler.

 

Cover. Great Piano SonataSchubertiaden i Roskilde afholdes i år fra den 13. august til 4. september. Omdrejningspunktet er naturligvis Schubert, men Schumann, Beethoven, Bartok og mange andre komponister er også repræsenteret og de fortolkes af bl.a. Bo Skovhus, Amalie Malling, Trio Wanderer og Kiev Piano Duo.

 

Vendsyssel Festival har eksisteret siden 70′erne og præsenterer også i år et flot program med 56 koncerter fra den 10. juli til den 15. august. Der er mulighed for at høre kammermusik, orgelkoncerter og koncerter, hvor sangen har en fremtrædende rolle.

 

Århus Festuge med temaet "Skønne fejl ...og andre lykketræf" foregår fra 26. august - 4. september. Programmet for festugen offentliggøres senere. Violinisten Sarah Chang spiller to koncerter i Musikhuset den 27. og 28. august.

 

 

Ny musik i ind- og udland

Ny kompositionsmusik er spændende og udfordrende og lettest tilgængelig, når du hører musikken første gang live. På festivalerne uropføres hyppigt nyskrevet musik, og ofte er komponisterne selv tilstede og giver introduktioner til deres værker.

 

Spor Festivalen, Athelas New Music Festival og MärzMusik har allerede fundet sted, men der er stadig noget at se frem til på festivalområdet for ny musik:

 

Suså Festival 2011 . På Suså Festivalen kan du opleve ny dansk kompositionsmusik og i år drejer det udenlandske tema sig om samtidsmusik i Tyskland. Festivalen afholdes i Grønnegades Kaserne - Kulturcenter i Næstved i dagene 2.- 4. september.

 

 

Wundergrund finder i år sted fra den 25. oktober til den 15. november. Festivalen foregår i København og præsenterer "tværkunstneriske møder mellem den eksperimenterende musik og andre kunstmiljøer - alt kan ske...! "

 

Huddersfield Contemporary Music Festival . England byder bl.a. på en festival for ny musik i Huddersfield. Festivalen har eksistereret siden 1978, og foregår fra den 18. til den 27. november.

 

ISCM festival - International Society For Contemporary Musics festival fandt i år sted i april Næste år foregår festivalen I Belgien og bliver en "rejsende" festival, der finder sted i flere byer.

 

 

 
 
 

Fakta:

Logo: Grove Music Online 

'Grove Music' er et iInternationalt musikleksikon. Det indeholder fuldtekst artikler og giver adgang til illustrationer, musikrelaterede websider og lydfiler.

Du har gratis adgang, hvis du bor i Faxe Kommune.

Grove Music

 

Logo for BibZoom.dk

Lån klassisk musik på BibZoom.dk

Du har gratis adgang, hvis du bor i Faxe Kommune.

BibZoom

 

Lån e-bøger

Klik ind på eReolen og find en god bog. Du kan låne 4 bøger hver måned.
Læs mere

MikroBiblioteket

Du kan hente og aflevere materialer på MikroBiblioteket.
Karise MikroBibliotek

Rønnede MikroBibliotek 

 
 
Jernbanegade 62 | 4690 Haslev | Telefon: 5620 2800 | Telefax: 5620 2802 | e-mail: bibliotek@faxekommune.dk