Lidt om opera - inden sæsonen starter

af musikbibliotekar Nils Hemmeth

Operasæsonen står for døren både i København og i Århus samt hos de mindre operakompagnier, som er spredt ud over landet. Repertoiret strækker sig fra barok over stor romantik til helt nyskrevne, eksperimenterende værker.

Partenope

En af de forestillinger, der imødeses med en vis spænding er Händels opera "Partenope" fra 1730. Den spilles 8 gange  i løbet af oktober. Den følger i slipstrømmen af den stigende interesse for barokopera, som har kunnet spores i Europa de sidste 10-15 år og i Danmark i de seneste sæsoner siden opførelsen af Händels "Julius Cæsar" blev et veritabelt tilløbsstykke. Forestillingen blev efterfølgende dokumenteret i en internationalt berømmet dvd-udgivelse. Successen skyldes uden tvivl den autentiske tilgang, man i dag har fået til barokkens særprægede musikteater: originale stemmetyper (kontratenorer), forståelse for barokkens forsiringskunst og udtryk (affekt), de autentiske instrumenters særprægede klang og orkestrets særlige barokfrasering - det hele i samspil med et levende og dynamisk teaterudtryk.

"Partenope" opføres for første gang i Danmark med den tyske kontratenor Andreas Scholl i en af de ledende roller.

Handlingsreferat på dansk

Det er ikke meget, man finder om "Partenope" i den gængse operalitteratur og i de traditionelle operaførere på dansk figurerer den slet ikke. Her er et handlingsreferat på dansk - ja, der er faktisk to.

Et meget detaljeret som beskriver handlingen scene for scene og arie for arie samt et mere kortfattet som blot ridser handlingen op.

Partenope  (detaljeret referat)

Partenope (kort referat)

Wikipedia om opera

Wikipedia er en net-encyklopædi, skrevet af sine brugere. Alle kan dele deres viden på hjemmesiden. Her er et uddrag af den danske artikel om opera fra wikipedia:

"Opera er en musikdramatisk genre, der har sin oprindelse i Europa omkring år 1600, hvori sang og instrumentalmusik indgår i en scenisk fremstilling, der benytter teatrets grundelementer som kulisser, kostumer og skuespilkunst. Operasangerne akkompagneres af et orkester af varierende størrelse - fra et mindre ensemble til et fuldt symfoniorkester. Dans kan indgå i forestillingen, specielt i den franske tradition.

Musikken er et lige så vigtigt element som sangteksten og skuespillet i fremførelsen af operaens emotionelle eller underholdende indhold. Opera adskiller sig generelt fra andre musikdramatiske genrer ved at hele teksten, librettoen, synges. I nogle operaer fremføres dele af teksten som recitativ, dvs. deklamatoriske sangpassager, der følger tekstens sproglige rytme uden egentlig melodi. Nogle operaer indeholder dog talt dialog, enten med eller uden akkompagnement af orkestret, i stedet for recitativ. Talt dialog er et hyppigt element i mange af de tidligste operaer samt i melodramaet, der udviklede sig som selvstændig genre i 1800-tallet. I traditionel opera udgør arierne ofte et populært højdepunkt, hvor udviklingen i handlingen stopper midlertidigt, mens sangeren fremfører et "nummer", der fokuserer på ét emne eller en følelse, og hvor musikken bliver mere melodisk.

Sangerne

Operasangere og rollerne i en opera inddeles efter stemmetype (stemmeleje). Der er fire grundlæggende stemmetyper: Kvinder synger sopran eller alt, og mænd synger tenor eller bas. Desuden opererer man med forskellige underopdelinger som mezzosopran og baryton"

Læs videre på wikipedia eller skriv selv et bidrag www.wikipedia.dk

Men opera lyder ikke ens. Hver tidsalder har dyrket sin operatype og ofte har flere operatyper kæmpet samtidigt om publikums gunst.

De vigtigste genrer er

Opera seria - seriøs, alvorlig opera, specielt italiensk opera fra 1720'rne til ca. 1800.
Opera buffa - den første komiske operagenre udviklet i 1800-tallets Italien som et alternativ til opera seria.
Tragédie lyrique - fransk operagenre udviklet af Jean-Baptiste Lully.
Opéra-ballet - fransk operagenre i 1600-tallet og 1700-tallet.
Opéra comique - fransk betegnelse for lette komiske operaer af lystspilkarakter. Genren kom senere til at betegne operaer med talt dialog mellem sangnumrene, også med tragisk handling.
Grand opéra - fransk operagenre, ofte tragiske operaer.
Syngespil - opera med talt dialog, musikken ofte enklere end i operaen. Danske syngespil fra anden halvdel af 1700-tallet. 
Romantisk opera - operagenre i 1800-tallet, især i Tyskland.
Musikdrama - en gennemkomponeret operaform skabt sidst i 1800-tallet af Richard Wagner.

Operaen i dag

Indtil for ca. 50 år siden blev de fleste operaer vist i traditionelle opsætninger, hvor instruktøren loyalt genfortalte historien i naturalistiske dekorationer. Men det moderne og abstrakte teater har taget over og i dag eksperimenteres ikke blot med dekorationer og kostumer, men selve værket opdateres og fortolkes ind i vor egen tid - ofte med overraskende og spændende resultater til følge." Regiteatret" har gjort sit indtog! Traditionalisterne raser - i USA betegnes de moderne, europæiske opsætninger direkte som "eurotrash" - men operaen har generelt fået et helt nyt publikum, som i højere grad end før kan acceptere genren i dets samspil med moderne teater og nutidig kunstopfattelse.

Herunder ses tre eksempler på, hvordan det samme værk kan tage sig ud på scenen i dag:

"Aida" som traditionelt udstyrsstykke

 

 "Aida"  iscenesat som minimalistisk No-spil af den

amerikanske kult-designer Robert Wilson i Bruxelles 2004

 "Aida" på Deutsche Oper i Berlin 2007. Tidens regiteater

i moderne tøj og med koret på klapstole!

Lidt opera-litteratur

Her er en håndfuld forslag til uddybende læsning på dansk:

Peter Dürrfeld: Operaguide

Jacob Levinsen: Den store sang

Maria Helleberg: Ind i operaen

Folke Törnblom: Operaens historie

- og så er der klassikeren over dem alle, når talen er om en fyldig og overskuelig operaguide med handlingsreferat og kort baggrundshistorie: 

Gerhard Schepelern: Operabogen (I-II)