Faxe Kommunes Biblioteker
 

Nobelprisen til Herta Müller

  

Nobelprisen i litteratur 2009 er blevet tildelt den rumænsk-tyske forfatter Herta Müller.

Hun er født i 1953, og opvokset i den tysksprogede del af Rumænien. Hun har læst litteratur på universitetet i Timisoara. Og hun har altid skrevet på tysk, hvad der selvfølgelig ikke lige passede den rumænske magtelite, med diktator Ceaucescu og hans hemmelige politi Securitate, i spidsen. Så i 1987 emigrerede hun til Tyskland, og nu bor hun i Berlin.

 

Temaer fra den tysktalende del af Rumænien

I flere af sine bøger, romaner og erindringer, skildrer hun livet i den tysktalende del af Rumænien.

Det handler om undertrykkelse, korruption og overgreb under det kommunistiske diktatur. I andre fortæller hun om livet som emigrant, flygtningen, der forsøger at finde fodfæste i et nyt land.

 

Sprogets mester

Herta Müller er en sand sprogets mester, ordknapt, præcist og poetisk indfanger hun læseren i et væv af gådefulde billeder.

  

Ny roman netop udgivet på dansk

På dansk er hun aktuel med romanen Mennesket er en stor fasan i verden, oprindeligt fra 1986.

Her fortælles om familien Windisch' forsøg på at skaffe sig udrejsepas i et rumænsk bureaukrati, som gerne skal smøres med naturalier og helst med unge kvinder.

Det er en nutidshistorie spændt ud mellem en usikker fremtid i det forjættede land, Vesttyskland, og tunge erindringer om de russiske fangelejre under 2. Verdenskrig.

 

Læs mere på forlaget Batzers hjemmeside

 

 

Udgivelser på dansk

Mennesket er en stor fasan i verden (udgivet i oktober 2009 og ikke købt på bibliotekerne endnu)

 

 

 

Original Forfatter: Preben B. Christensen
 
 
 
 

Søger du en læseklub?

Vil du gerne dele dine litteraturoplevelser med andre?

Læs mere om bibliotekets tilbud

Husk Haslev Kulturnat

Fredag 24. september.
Det er 10. gang natten afholdes.
Årets tema er: Eventyr.

 
 
Jernbanegade 62 | 4690 Haslev | Telefon: 5620 2800 | Telefax: 5620 2801 | e-mail: bibliotek@faxekommune.dk