Om dette arrangement

Tid
16:30 - 18:30
Pris
Gratis
Lokale
Novellen
Målgruppe
Section
Abonnér på kalender

FAXE:DOX: Bjergene

I et samarbejde med CPH:DOX præsenterer vi nu FAXE:DOX.

Det kan være svært at snakke om følelser, og det kan være endnu sværere at åbne op om personlige sager. Haslev Bibliotek vil gerne hjælpe med at gøre den svære samtale en smule nemmere. I anledning af dokumentarfilmsfestivallen CPH:DOX viser vi filmen ”Bjergene”, som sætter fokus på sorg og dét at miste et familiemedlem. Efter filmen serverer vi pølser og sodavand, og vi håber, at filmen kan være med til at sætte gang i den svære samtale derhjemme.

"Bjergene" er historien om en skandinavisk middelklassefamilie, der er ramt af tragedie. Gennem 30 års hjemmevideo, 75.000 filmnegativer og en 1.000 kilometer lang polarcirkel-superheltemission sporer filmen de vedvarende virkninger af et smertefuldt tab, der påvirkede hvert af familiemedlemmerne forskelligt og gradvist trak dem fra hinanden. Filmens tematikker er sorg, mænds håndtering af kriser, fællesskab og sammenhold i svære tider.

Instruktør: Christian Einshøj

Sprog: Dansk og norsk. Danske undertekster ved norsk tale. 

Spilletid: 87 min.

Se filmens trailer her.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.

 

DOX:DANMARK og FAXE:DOX

DOX:DANMARK byder på minifestivaler rundt omkring i hele Danmark med dokumentarfilm som omdrejningspunkt. Med DOX:DANMARK får danskerne mulighed for at deltage i filmarrangementer, debatter og samtaler om nogle af de store temaer og udfordringer, der præger vores samfund i disse år. Festivalerne finder sted samtidig med afviklingen af CPH:DOX i København (15-26. marts 2023).

I Faxe Kommune vises der film på biblioteket i Haslev og i Biografen Kanten i Faxe.

Se det samlede program for FAXE:DOX her.

Tags