Om dette arrangement

Tid
18:50 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokale
Rollosalen
Målgruppe
Abonnér på kalender

AU Livestream: Kan fortidens DNA hjælpe os i fremtiden?

Hør hvordan fortidens DNA kan fortælle os en masse om mennesker, dyr og vores klodes historie.

Hvorfor ser vi mennesker forskellige ud? Hvorfor lider nogle befolkningsgrupper oftere af nogle sygdomme end andre befolkningsgrupper? Og hvad kan vi forvente at konsekvenserne af de globale klimaforandringer bliver? Disse spørgsmål, og mange andre, kan fortidens DNA hjælpe med at give svar på.

I dette foredrag vil Eske Willerslev tage os på en rejse tilbage i tiden. Han vil fortælle os hvordan nutidens europæere blev dannet, hvornår nutidens danske forfædre kom til landet, hvorfor de store istidsdyr forsvandt og hvordan Grønland så ud for 2 millioner år siden.

Eske Willerslev har forskningsmæssigt især beskæftiget sig med DNA fra forhistorisk tid. Hans forskning spænder bredt og over flere discipliner hvilket netop er nødvendigt for fx at afdække menneskets forhistorie – og herunder de forhistoriske menneskers vandringer ud over kloden.

Mange af Eskes utallige forskningsresultater har givet genlyd verden over – bl.a. grundlæggelsen af den videnskab hvorved det er muligt at analysere DNA fra fx forhistoriske mennesker og dyr som har været nedfrosset i isen. Et andet eksempel er den banebrydende og revolutionerende opdagelse af hvordan DNA fra miljøet i dybe prøveboringer kan bruges til at dokumentere eksempelvis hvor Mammutten levede uden at man behøver at finde et skelet af den. Ligeledes har Eske og hans team genskabt generne fra et fortidsmenneske på baggrund af en hårtot fra en mand fra Saqqaq-kulturen der levede i Nordvestgrønland for 4.000 år siden.

Eske Willerslev har skrevet og er portrætteret i adskillige populærvidenskabelige bøger og videnskabsfilm. I bogen ’Det er et fucking eventyr!’ fra 2022 kan man læse Eske Willerslevs beretning om sin jagt på menneskets forhistorie via knogler og DNA – og sideløbende på, hvem han selv er.

Materialer

Eske Willerslev: Eske Willerslev fortæller om kloge neandertalere, alienkranier og syge vikinger : en bog om evolution for børn
  • Bog

Eske Willerslev fortæller om kloge neandertalere, alienkranier og syge vikinger : en bog om evolution for børn

Af Eske Willerslev (2022)
Spændende, illustreret faktabog om mennesket, hvor vi stammer fra og hvordan de første mennesker så ud. Bogen er en del af serien "Er du rigtig klog?", som er fagbøger fulde af fantastiske fakta og vild viden. For børn fra 9 år
Læs mere
  • Bog

Eske Willerslev fortæller om kloge ne...

Af Eske Willerslev (2022)
Eske Willerslev: Det er et fucking eventyr! : med DNA-forskeren på sporet af mennesket
  • Bog

Det er et fucking eventyr! : med DNA-forskeren på sporet af mennesket

Af Eske Willerslev (2022)
Om Eske Willerslevs største videnskabelige gennembrud som gen-forsker i oprindelige folks ophav. Gennembrud, der har rykket ved vores viden om forskellige gamle kulturers migrationer og udviklinger gennem tiderne. For naturvidenskabeligt interesserede læsere
Læs mere
  • Bog

Det er et fucking eventyr! : med DNA-...

Af Eske Willerslev (2022)
Eske Willerslev: Fra pelsjæger til professor : en personlig rejse gennem fortidens dna-mysterier
  • Bog

Fra pelsjæger til professor : en personlig rejse gennem fortidens dna-mysterier

Af Eske Willerslev (2008)
Læs mere
  • Bog

Fra pelsjæger til professor : en pers...

Af Eske Willerslev (2008)
  • Bog

Pelsjæger i ødemarken

(1996)
De to brødre fortæller om deres oplevelser som pelsjægere i det øde og meget kolde område Jakutien i det nordøstlige Sibirien. I faktionsform og med mange farvefotos
Læs mere
  • Bog

Pelsjæger i ødemarken

(1996)