Om dette arrangement

Tid
18:50 - 21:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokale
Rollosalen
Målgruppe
Abonnér på kalender

AU Livestream: Myrer

Hør om myrernes succesfulde samfund og hvordan vi kan bruge myrerne til bekæmpelse af skadedyr.

Myrerne er på flere måder mere succesfulde end mennesket. De organiserer sig i store samfund som superorganismer og de opfandt landbruget længe før vi gjorde Er myrerne en større succes end menneskene? Måske. Det kommer an på hvordan man måler succes. De er i hvert fald væsentligt flere end os. For hvert menneske på jorden findes der 2,5 millioner myrer.

Myrerne bruger samme strategier som os: de er organiserede i samfund med dronninger, slaver og statskup og de kan regulere temperaturen i deres myretuer. De har sågar "opfundet” landbruget: de kan nemlig også holde husdyr. Hør hvordan myrerne bruger disse strategier og hvordan de udviklede dem lang tid inden mennesket opstod.

Myresamfundene er helt unikt organiserede som superorganismer hvor de enkelte myrer fungerer som organismens celler. Blot kan cellerne, i modsætning til vores egne celler, bevæge sig uafhængigt af hinanden. Den organisering betyder at en myre-superorganisme kan ændre form og være flere steder på samme tid. Forskellige kaster hos myrerne udgør superorganismens organer. Fx fungerer dronningen både som det hunlige og hanlige kønsorgan, og myrer, der kan sprænge sig selv i luften, kan agere immunforsvar. Myrerne er desuden i stand til at organisere deres millionsamfund helt uden ledere og ledelse. Ingen myre ved hvad der foregår, men det virker.

Vi skal også blive klogere på hvordan forskerne har haft held med at benytte myrer til at erstatte sprøjtegifte i frugtplantager og hvordan myren kan hjælpe os med at finde nye typer antibiotika der kan anvendes imod resistente sygdomsbakterier.

PS: Vidste du for øvrigt at en lille dansk myre er blevet til en af verdens dyreste fødevarer?

Foredragsholder:

Joachim Offenberg: seniorforsker i insekt- og planteøkologi, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet