Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
30/40/50 kr.
Lokale
Romanen
Målgruppe
Abonnér på kalender

Forfatteraften med Mich Vraa og Jesper Bugge Kold

Mød forfatterne til “Pigen fra det store hvide skib”, en roman om det sagnomspundne skib Jutlandia.

I 2021 er det 70 år siden hospitalsskibet Jutlandia lagde fra Langelinje i København for at begive sig ud på sin rejse til det krigshærgede Korea. Selv om de fleste danskere har hørt om Jutlandia, ikke mindst pga. Kim Larsens sang om netop Jutlandia, så er det kun de færreste som kender historien bag skibet. Romanen "Pigen fra det store hvide skib" tager dig med ombord på Jutlandia hele vejen til Korea, tager dig med ind i operationsstuerne og ned i maskinrummet.

Romanen er blevet til som et samarbejde mellem Mich Vraa og Jesper Bugge Kold, der begge har stor erfaring og succes med at skildre historisk stof. Mich Vraa har skrevet romantrilogien "Haabet", "Peters kærlighed" og "Faith" om de dansk vestindiske besiddelser samt  "Vaniljehuset", mens Jesper Bugge Kold blandt andet har skrevet de historiske romaner "Vintermænd" og "Land i datid".