Om dette arrangement

Tid
14:00 - 15:30
Pris
Gratis
Målgruppe
Abonnér på kalender

Forfattereftermiddag med siciliansk vin i anledning af Bogfestival.

Hvert år i november mødes omkring 35.000 danskere til Bogforum i Bella Center. Sådan bliver det ikke i år på grund af corona. Derfor går DR nu sammen med centrale kræfter i den danske bogbranche om initiativet ’Bogfestival’.

’Bogfestival’ er blevet til i samspil mellem DR og stærke danske litteraturinstitutioner som Bogforum, Dansk Forfatterforening, Danske Forlag, Danske Biblioteker/ Danmarks Biblioteksforening, boghandlere og Litteratursiden.dk. Tilsammen har organisationerne gjort det muligt at tilbyde læserne et hav af bogstof på tv, radio og dr.dk og ved live-begivenheder over hele landet i weekenden 7.-8. november. Alle arrangementer gennemføres i overensstemmelse med gældende regler for corona.

Faxe Kommunes Biblioteker vil selvfølgelig også gerne bidrage til Bogfestivalen, og det gør vi ved at tilbyde et gratis arrangement – Krimi og vin – søndag d. 8. november kl. 14-15:30 på Haslev Bibliotek.

Det er vores lokale forfatter, Hans-Willy Bautz, der kommer og fortæller om sine krimier, hvis gennemgående figurer er den dansk-tyske journalist Michael Beck og hans sicilianske kæreste, kriminalkommisær Angela Pecci.

Hans-Willys fjerde og seneste bog, Midsommermordene: Commisaria Angela Pecci efterforsker ved Mariager Fjord, foregår, som det antydes, i Mariager. Den femte bog i rækken er lige nu ved at bliver skrevet, og den kommer til at foregå på Sydsjælland, og mon ikke, noget af handlingen kommer til at udspille sig i Haslev?

Alt det, og meget mere får vi at vide d. 8. november, og til arrangementet serveres der siciliansk rødvin, som ifølge Hans-Willy Bautz fungerer særdeles godt sammen med hans krimier.

Arrangementet foregår i underetagen på Haslev Bibliotek med indgang fra Rådhusstien

søndag d. 8.november kl. 14

Gratis billetter kan hentes her på siden.

Læs mere om samarbejdet om ”Bogfestival” her: \\SRV133ADM\users\AEV\Arrangementer voksen 2020 - bilag og andet\DR Bogfestival PM 051020 (2).pdf

 

.

Pris
0