Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
50,00 - 80,00
Lokale
Romanen
Målgruppe
Abonnér på kalender

Mød tegner, blogger og forfatter Maren Uthaug

Til tonerne af klassisk musik vil Maren Uthaug tegne sit alter ego, damen fra striben 'Ting jeg gjorde' fra Politikens bagside.

Hun tegner en kaotisk barndom, en vred ungdom, de første kærlighedsaffærer, øjeblikket hun mødte sin mand og børnene, der kom og raserede hendes forståelse af det at være menneske. Nogle af tegningerne er alvorlige, andre eftertænksomme, og så er der selvfølgelig også dem, der får salen til at runge af latter.
Efter pausen, vil Maren Uthaug fortælle om sit forfatterskab med fokus på de to romaner, hun har skrevet. Især den seneste udgivelse 'Hvor der er fugle', vinder af DR Romanprisen 2018, vil være omdrejningspunktet. Aftenen byder derfor på et anderledes foredrag, idet, det starter med ’striber’ og slutter med fortælling om forfatterskabet.