Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokale
Rollosalen
Målgruppe
Abonnér på kalender

Paul Beckett: Rejseakvareller

Kunstklubben udstiller billeder af Paul Beckett.

Der er fernisering og reception lørdag den 7. maj kl. 13.00.

Ole Villadsen, vores gode omviser i Vordingborg Seminariums store kunstsamling kendte Paul Beckett godt og har formidlet denne udstilling. Han vil fortælle om Paul Beckett og udstillingen. Foreningen står for et glas vin og lidt snacks.

Alle er velkomne til receptionen – både medlemmer og andre, der er ingen tilmelding.
Faxe kommune har ydet økonomisk bistand.

Udstilllingen kan besøges i Faxe Biblioteks betjente åbningstid.

Om Paul Beckett

Paul Beckett blev født i 1922 i København som søn af en forretningsmand, men valgte at blive kunstner og gik på Kunstakademiets malerskole i København.

Han levede det meste af sit liv i Spanien og han var ikke kun var kendt som en dygtig portrætmaler, men han tegnede og malede også dyr og landskaber. Selv om han boede i Spanien, havde han også et atelier på Frederiksberg, hvor blandt andet Vilhelm Freddie ofte var på besøg.

Paul Beckett var en meget talentfuld kunstner med humor, menneskekundskab og stor kærlighed til livet og til sin kone Beatrice, som ofte var hans model. Beatrice og Paul Beckett flyttede til Andalusien i 1962, hvor de levede til hans død i 1994, og hvor han også ligger begravet på Fundation Valparaiso, det smukke kunstnerrefugium, som parret indrettede i 1989 tæt ved deres hjem.

Beatrice Beckett har siden 1990’erne udgivet en række billedbøger, som fortæller om de forskellige motivkredse i Becketts kunstværker. Ved udstillingen i Faxe er det et bredt udvalg af Becketts akvareller fra hans mange rejser rundt i verden, vi kommer til at se billeder fra Danmark, Spanien, Mexico, Bali, Kenya osv.