Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Målgruppe
Abonnér på kalender

… SOM FUGLEN FRI

Grafik af Torben Søborg Haslev Bibliotek, 2. – 29. december 2020

… fugle, fugle, fugle

     Temaet for Torben Søborgs grafik er denne gang fugle – mystiske, mytiske, surreelle, fantasifulde, men dog genkendelige som fugle.

     Torben Søborg har arbejdet med grafik siden 1950 og har udstillet flere gange på Haslev Bibliotek – enten sammen med andre eller alene.

     Fugle har gennem årene været et tilbagevendende tema udmøntet i mange forskellige grafiske teknikker – på udstillingen her: Tørnålsraderinger, akvatinte, kartoffeltryk, fotogravure, litografi, skabelontryk, linoleumssnit, træsnit og digitalt baserede og computerbearbejdede pigment prints og en tredimensional grafikinstallation.

      Fugle har også ofte været et tema i Torben Søborgs digtsamlinger og i hans arbejde med Artist’s Books (der ikke er bøger om kunstnere, men kunstværker i sig selv).

      … fugle i mange forskellige, fantasifulde udformninger.

 

     Udstillingen skulle oprindelig have været afholdt i maj, men på grund af corona-krisen og nedlukning af Danmark (og bibliotekerne) blev den flyttet til december. 

 

Udstillingen kan ses i bibliotekets bemandede åbningstid og i det ubemandede fra 7-21 på hverdage og 7-17 i weekenden.