Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
250 kr.
Lokalitet
Kultunariet
Søndergade 12
4690 Haslev
Arrangører
Target
Abonnér på kalender

Foredrag af Christine Feldthaus

Hvad har danskerne egentlig gang i? Et aktuelt nedslag i danskernes vaner, interesser og adfærd.

 

Hver 3. husstand i Danmark bebos af mennesker, som er fyldt 60 år, og der bliver flere og flere – og vi lever længere og længere.

Mange yngre markedsførere kan have tendens til at se gruppen som for gamle til anden kommunikation end den for proteserens, urininkontinens og varmetæpper på den tyske motorvej. En skærende kontrast til virkeligheden hvor mange bliver yngre med alderen – og ikke ønsker at tilhøre en truet dyreart med tilnavnet ”det grå guld”.

Kom med om bord i et skarpt og humoristisk portræt af danskernes livsstil, adfærd og interesser.

Mød en veloplagt Christine Feldthaus, når hun kærligt og med blink i øjet give lattervækkende og af og til tåkrummende eksempler på vores livsstil.

Hun sejler igennem shitstorme og ankrer op ved tidens hotteste emner som f.eks. krænkelsesparathed og fromhedsfremvisning. Christine stiller skarpt på, hvordan vi bruger vores tid og vores penge – og forvent, at du i den grad får bølgegang i barmen – af latter.