Om dette arrangement

Bibliotek
Tid
19:00 - 21:00
Pris
80 Kr
Lokalitet
Danmark
Abonnér på kalender
Voksenarrangementer

Forfatteraften med Stine Pilgaard

21.11.17
Forfattervirke, sprogets betydning og dialogen som portrætform.

Stine Pilgaard fortæller om sit forfatterskab med udgangspunkt i romanerne ’Lejlighedssange’ (2015) og ’Min mor siger’ (2012).

Stine Pilgaard er fascineret af mennesker og den måde, mennesker taler sammen på. Og taler forbi hinanden. Hun har en forkærlighed for dér, hvor det enkelte menneske slipper tøjlerne, hæmningerne, og er helt uden filter.

Som få i ny dansk litteratur har hun et skarpt og kærligt humoristisk blik på det menneskelige – og på det skæve, rent ud sagt skingre.

I romanen ’Lejlighedssange’ (2015) siger romanens fortæller: ’Jeg går gennem verden med popcorn og cola, det offentlige rum er min biograf.’

Når man læser Stines bøger, kan man have fornemmelsen af, at hun har det lidt på samme måde selv – og den boblende glæde forplanter sig til læseren.

Stine Pilgaard er født i Århus i 1984 og vokset op i Vejlby-Risskov. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2010 og er cand.mag i dansk og medievidenskab fra henholdsvis Århus og Københavns Universitet.

Stine Pilgaard slog stort igennem med den anmelderroste debutroman ’Min mor siger’ i 2012. Bogen blev nomineret til DR Romanprisen og fik debutantprisen Bodil og Jørgen Munch Christensens Kulturlegat.
Stine har desuden modtaget Bibliotekernes Forfatterpris 2016 og var nomineret til Læsernes Bogpris 2016.

Arrangør : Faxe Kommunes Biblioteker og Borgerservice

 

Stine Pilgaard: Lejlighedssange : roman
Reservér
  • Bog

Lejlighedssange : roman

Af Stine Pilgaard (2015)
Læs mere
Stine Pilgaard: Min mor siger : roman
Reservér
  • Bog

Min mor siger : roman

Af Stine Pilgaard (2012)
Læs mere