Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokale
Rollosalen
Målgruppe
Abonnér på kalender

FIRE GRAFIKERE

Fælles for de fire billedkunstnere – Birgit Brænder, Elsebeth Møller, Anne Birkholt Nielsen og Torben Søborg – er, at de alle bor i Faxe Kommune og alle er medlemmer af grafisk værksted \ NÆSTVED.

… og de har alle udstillet sammen tre gange før og nu udstiller de fire for anden gang i Rollosalen ved Faxe Bibliotek. Hver af de fire kunstnere udstiller en række grafiske værker, som de selv har valgt.

 

Motiverne til Birgit Brænders værker er opstået i fascination af de italienske markeder. Hun går, som hun plejer, tæt på, så motiv og natur forærer de abstrakte former, som intet menneske kan skabe mere interessant. Alle værkerne tager udgangspunkt i artiskokken som objekt.

 

Elsebeth Møller udstiller denne gang monotypier – dvs. værker som er unikke, da de hver kun kan trykkes i ét eksemplar.

 

Anne Birkholt Nielsen har gennem arbejdet med træsnit uden snit undersøgt og sanset træets liv, så en fortælling udfolder sig i farve, struktur og lag på lag. Anne udstiller tillige to litografier og værkstedsbilleder.

 

Torben Søborg underviste i begyndelsen af 1960’erne i billedkunst i USA og så nogle af de første udstillinger med pop art og fik lyst til selv at arbejde grafisk med pop art, men tilbage i Danmark medførte nye udfordringer, at det gled i baggrunden.

    I 2016 fandt han en antologi med tegneserier, og ihukommende serien Jens Lyn fra barndommens Familiejournal har han skabt en række grafiske tryk, der nok kunne betegnes som et nostalgisk gensyn med pop art.