Sommerbogen
Lige inden børnene går på sommerferie får de hvert år denne instruks: ”Læs i din ferie!”
Det er noget som bibliotekerne støtter op om, bl.a. i form af den evigt tilbagevendende Sommerbogen. Det er en læsekonkurrence, der har eksisteret på biblioteket i 15 år.
Konkurrencen startede d. 10. juni i år og løber til d. 20. august. Typisk deltager 100 børn i konkurrencen, så der bliver læst mange bøger henover sommeren.
Børnene skal læse 3 bøger i løbet af deres sommerferie, skrive lidt om dem og lave mindst 10 af de 30 udfordringer, der står på det tilhørende udfordringsark. Arket kan fås på biblioteket eller hentes ned fra bibliotekets hjemmeside herunder.
Alle børn, der får deres udfyldte udfordringsark godkendt, får deres helt egen bog. Biblioteket køber ind så der er et stort udvalg og noget for enhver smag. Så du skal nok kunne finde mindst én bog, du gerne vil have med hjem.
Husk: du kan kun deltage én gang.