eReolen skifter loginfunktion

28.11.22
eReolen skifter til Adgangsplatformen og hvad betyder det så?

Tirsdag d. 29.11 opdateres loginfunktionen på eReolens platforme – hjemmesiderne ereolen.dk og ereolengo.dk samt appsene eReolen og eReolen Go!

eReolens tjenester lukkes kl. 00:00 og forventes at være klar igen senest kl. 07:00.

I appsene kan allerede downloadede titler anvendes, men ellers er alle funktioner ude af drift.

Når du logger ind med bibliotekslogin på ereolen.dk eller ereolengo.dk, bliver du efter opdateringen ført til en ny, ekstern loginside - adgangsplatformen. Det er samme loginside som du allerede kender fra login på biblioteket hjemmeside.

Det nye login på eReolens hjemmesider er en såkaldt ”Single Sign On”-løsning, som gør det muligt at skifte til en anden bibliotekshjemmeside, uden at skulle logge ind på ny - f.eks. på Filmstriben, Bibliotek.dk eller lokale bibliotekshjemmesider.

Problemer ved login?

Den nye loginmetode kræver, at du vælger biblioteket i din bopælskommune, når du logger ind, ellers vil du ikke kunne logge ind på eReolen.

eReolens grænseflader får informationen om din kommune fra login-servicen.

Hvis informationen mangler i Bibliotekssystemet, kan du ikke logge ind.

Kontakt biblioteket ved fejl omkring login på eReolen.

Bemærk, at der kan gå op til én time, efter at biblioteket har opdateret oplysningerne, før du kan benytte eReolen.