Danskere i verden: To gratis online arrangementer

Fra uge 10-16 sætter Danmarks biblioteker, sammen med DR, fokus på nogle af de cirka 250.000, der i dag bor i udlandet, samt nogle af dem, der igennem tiden har sat markante aftryk rundt om i hele verden. I den anledning afholdes der to gratis online arrangementer, som du kan deltage i hjemme fra din egen stue.

Online bogcafé

Bliv inspireret til nye læseoplevelser hjemme i din egen stue.

Tag med på en ekstraordinær rejse jorden rundt - ikke på 80 dage, men på knap tre kvarter - når fire engagerede formidlere - live og online fra hvert sit hjørne af Danmark - inspirer med spændende titler om kendte, ukendte, fiktive og nulevende danskere, der er rejst ud i verden og sat tydelige spor.

Mød blandt andre journalisten, der tog til Liberia for at konfrontere en massemorder og de danske sygeplejersker på Korea-krigens hospitalsskib Jutlandia. Følg med ultraløberen, der som verdens første har løbet kloden rundt. Rejs med den unge billedkunstner, der under første verdenskrig forlod trygge Åbenrå for at følge undervisning hos tidens dygtigste malere i de europæiske storbyer. Og mærk frustrationerne, når geografen, botanikeren og dyrekonservatoren igen og igen kører fast i Saharas ørkensand i jagten på at studere ”det blå nomadefolk”, tuaregerne.

De fire engagerede formidlere, du vil mødre, kommer fra Bornholms Folkebiblioteker, Odense Biblioteker og borgerservice, Brønderslev Bibliotek og Aalborg Bibliotekerne.

Det er gratis at deltage, benyt følgende link på dagen (NB! Virker først, når arrangementet starter):
https://teams.microsoft.com/l/meetup-join/19%3ameeting_YmMwY2Q4ZjMtYTI1My00ZjQ0LTk0MDYtYTM0YTIxMzRjZmYx%40thread.v2/0?context=%7B%22Tid%22%3A%2294fe11a3-37d9-4f50-a215-4fd295985b73%22%2C%22Oid%22%3A%2238819761-d9dd-4d94-96bd-7e7a88552994%22%2C%22IsBroadcastMeeting%22%3Atrue%2C%22role%22%3A%22a%22%7D&btype=a&role=a

 

Mød DR’s korrespondenter fra hele verden

Se med hjemmefra din egen stue, når du online kan møde korrespondenterne Philip Róin i Shanghai, Kristian Almblad i Brasilien, Louise Brodthagen i Ukraine og international korrespondent Steffen Gram, som alle hver dag arbejder for at sikre dig aktuelle reportager fra hele verden.

Tilmeld dig arrangementet og få mødelinket tilsendt din mail (via Aalborg Bibliotekernes hjemmeside)

Brug dette link til at deltage i arrangementet på dagen.

Hvordan er det at være dansk korrespondent og rejse ud i verden for at bringe nyheder hjem i dit fjernsyn?

Hør mere, når formidlere fra Aalborg Bibliotekerne spørger ind til korrespondenternes dagligdag langt væk fra trygge Danmark og vær med, når vi spørger dem om, hvad de savner allermest, når de er langt væk fra deres hjemland.

Da korrespondenterne selvsagt bor i andre lande, foregår arrangementet via online streaming, som du kan sidde og se hjemme i stuen. Du kan se med via TEAMS på linket ovenfor. Du behøver ikke at installere TEAMS, men skal blot klikke på linket og se med via en almindelig internetbrowser.

Få svar på dine spørgsmål

Vi vil rigtig gerne høre, hvad du særligt synes, vi skal spørge korrespondenterne om? Så send dine spørgsmål til følgende mailadresse: temasamarbejde@aalborg.dk

Vi kan ikke garantere, at vi når igennem alle spørgsmål, men vi tager så mange som tiden tillader.

OBS: Der kan ske ændringer i arrangementet, hvis der pludselig sker noget aktuelt, som korrespondenten skal reportere hjem til DR.

Tema på biblioteket

58 af landets biblioteker er på nuværende tidspunkt med i Bibliotekernes Temasamarbejde, som er et tværfagligt samarbejde med fokus på minimum to årlige kampagner, hvor bibliotekerne sætter relevante temaer på dagsordenen. Bibliotekerne har tidligere sat spot på temaer som historie, natur og kroppen. 

Denne gang samarbejder bibliotekerne med DR og sætter spot på danskere i verden.