Månedens (antikke) digt
Sapfo er den mest kendte kvindelige digter fra oldtiden.
Af Sophie Amalie Eslund

Månedens digt er skrevet af den antikke, græske digter Sapfo. Hun levede på øen Lesbos, og en del af hendes digte omhandler hendes kærlighed til kvinder. Ordet lesbisk er inspireret af Lesbos og Sapfos kvindekærlighedsdigte, - ligesom det engelske ord for kærlighed mellem kvinder, sapphic, også udspringer af Sapfos navn. Hun var allerede kendt - og anerkendt - i sin levetid, og resterne af hendes digte lever fortsat videre. Desværre har vi kun få af hendes digte tilbage, og kun et af dem er komplet. Resten består af kortere eller længere fragmenter.
Fragment 50
DEN SOM ER SMUK, SER JO GODT UD
MEN DEN SOM ER GOD, ER OGSÅ SMUK
Fra ‘Sapfo’ af Sapfo, gendigtet af Mette Moestrup & Mette Christiansen, 2021, Gyldendal