Månedens (sci fi-)digt
Humoristiske fremtidsdigte
Af Sophie Amalie Eslund

September måneds digt stammer fra digtsamlingen "Om nogle år" af Tobias Dalager. Den er fuld af humoristiske digte om fremtiden, hvor der bliver trykket på knapper som nostalgi, skepsis over om digteren mon er AI og velkendte ord fra ældre digte, som får en tur gennem den moderne maskine. Digtene fokusere på alt fra naturen til ungdommen og politik, og de er en skøn blanding af humor og alvor.
DET BLIVER FLOT AT VÆRE GRIM
Om nogle år
bliver det flot
at være grim.
Så vil de lækreste
i realityprogrammerne
først blive stemt hjem.
Buffalostøvler, refleksbukser,
bøllehatte, bæltetasker og røvgevirer
bliver in igen.
Fra ‘Om nogle år’ af Tobias Dalager, 2024, Byens Forlag