Biblo.dk - Børnebibliotekernes hjemmeside

Biblo.dk – Børnebibliotekernes nye hjemmeside

24.06.16
Biblo.dk byder på konkurrencer, søgning samt interessegrupper. Tjek siden ud, måske er der noget for dig?

Biblo er lavet for børn og af børn, vejledende i alderen 8-12 år, men alle skolebørn kan deltage.
Man bruger sit UNI-login for at logge ind på siden.

Biblo er stedet som Børnebibliotekerne bruger til at nå ud til børnene. Der vil være en række kampagner som henvender sig til børnene, og som de kan deltage i. Men det er også så meget mere.

Selve siden er bygget op omkring interessegrupper. Børnene kan vælge hvilke grupper de vil følge, man kan skrive kommentarer og selv lægge ting ud som andre kan kommentere.
Eller man kan starte sin helt egen gruppe. Det er der i skrivende stund allerede mange børn der har gjort, og tallet vil kun stige. På nuværende tidspunkt er "Spørg Biblo" og "Bogklubben" blevet overhalet af en gruppe med navnet ”Minecraft i Palleland” i popularitet. Det er et godt bevis på, at det er børnene selv der sætter dagsordnen.  .-)

Alle indlæg på Biblo bliver gennemgået af moderatorer, ligesom der er Bibliotekarer tilknyttet de største grupper. Det sikrer et trygt univers og hurtig svartid.

Der er også mulighed for at søge og bestille materialer på Biblo.