Gør en god gerning – Danmarks Indsamling 2021

11.01.21
Gør en god gerning, og vær med til at hjælpe coronakrisens børn i Syrien.

 I ugerne op til Danmarks Indsamling 2021 opfordrer landets biblioteker og en række andre organisationer sammen med DR Ramasjang børn til at gøre gode gerninger. Novo Nordisk Fonden donerer 20 kr. for hver god gerning. 

Gør en forskel der, hvor du er.

De yngste borgere i Faxe Kommune får masser af hjælp fra partnerskabet til at gøre de gode gerninger. Hos Friluftsrådet og FDF kan man finde gode ideer og inspiration til, hvordan man kan gøre en god gerning lige uden for sin dør: Der er masser af muligheder for at gøre gode gerninger – store som små - der både spreder glæde herhjemme, og samtidig gør en verden til forskel for de udsatte børn i Syrien.

Tegn en tegning til de ældre på det lokale plejehjem, saml skrald i naturen eller bag en kage til en, du holder af. Det er opfordringen, når DR Ramasjang, Danmarks biblioteker, Friluftsrådet, FDF og flere andre organisationer samler ind til Danmarks Indsamling 2021 sammen med de yngste danskere - en tilbagevendende hjælpeaktivitet, der hidtil har engageret tusindvis af landets børn.

10 bud på gode gerninger

  • Indsaml skrald
  • Hjælp dyrene i naturen / haven
  • Hjælp din nabo
  • Bag en kage til en, du vil glæde
  • Ring / skriv til dine bedsteforældre
  • Send en hilsen til nogen på et plejehjem
  • Hjælp nogle nybagte forældre
  • Gå en tur med en ven / nabo / familiemedlem
  • Gør en tjeneste for nogen
  • Læs en historie højt for et andet barn

 

Registrer din gode gerning

Hver en god gerning tæller, når man registrerer den. Det gør man ved at kontakte Faxe Kommunes Biblioteker på mail bibliotek@faxekommune.dk eller på dr.dk/godegerninger, hvor man også kan læse mere om projektet. Herfra kan man også printe sit velfortjente godhedsdiplom.

Læs mere på: www.dr.dk/godegerninger

Hos Friluftsrådet: https://friluftsraadet.dk/

Hos FDF: https://fdf.dk/

 

For mere information om Gode Gerninger kontakt:

Projektleder Ole Huld Jakobsen (DR) på tlf. 42 45 62 70 eller OLJA@dr.dk

I Faxe Kommune kontakt: Natasja Ulrich på nalu@faxekommune.dk

 

Danmarks Indsamling 2021

Danmarks Indsamling er et samarbejde mellem DR og 12 danske organisationer. Indsamlingen 2021 sætter fokus på coronakrisens børn. Novo Nordisk Fondens donation går til et dansk indsamlings-projekt i Syrien. Projektet administreres af Røde Kors og bidrager aktivt til FN’s Verdensmål. Røde Kors støtter krigsramte børn og unge i Syrien med at genopbygge deres mentale og fysiske sundhed samt styrke deres evne til at skabe sig en bedre fremtid.

Læs mere om Danmarks Indsamling 2021 her