Vær sammen på afstand - digitalt!

26.03.20
Videoopkald og deslige er en fantastisk måde at mødes på, når vi skal være sammen hver for sig. Men hvordan gør man? Det kan eKurser hjælpe med!

Danskerne er sociale og elsker at mødes. I en tid med virus og en opfordring til at blive hjemme og ikke mødes med andre, kan det være svært at holde kontakten, hvis man ikke mestrer IT.

I den forbindelse vil vi gerne gøre opmærksom på dette kursus fra eKurser.nu om Skype. Her får du hjælp til at oprette dig, opsætte din platform og hvordan programmet fungerer.

På eKurser.nu findes også et kursus om TeamViewer, der giver mulighed for fjernadgang og hjælp til IT-svage venner og familiemedlemmer uden at mødes fysisk.

eKurser.nu er bibliotekernes online IT-kurser, hvor du kan blive guidet i den digitale verden.

 

 

Oprindeligt skrevet af clh, Aalborg Bibliotekerne.