50 års jubilæum for The Beatles's album "Let It Be"
Af: Kenth K. Nielsen, Det Kgl. Bibliotek - Aarhus
"Let It Be"- det album, der skulle blive det sidste originale Beatles-album. Et album som på mange måder adskilte sig fra hvad man tidligere havde hørt fra Beatles og som fik en lidt omtumlet tilblivelse og tilværelse.
Stilmæssigt stikker albummet i mange retninger f.eks. blues, ballader, rock'n'roll. Egentlig var tanken at vende tilbage til en mere oprindelig stil og sound, end man havde hørt på de senere albums. The Beatles havde en idé om, at albummet skulle indspilles uden brug af en masse studieteknik og avancerede arrangementer, men det kom ikke helt til at holde stik.
Inden det endelige "Let It Be"-album så dagens lys, indspillede og udgav The Beatles albummet "Abbey Road". Men "Let It Be" skulle altså blive det sidste, og det er det vi her markerer 50-året for. Indspilningerne fandt primært sted i 1969. Planen var oprindeligt at lave et album med titlen "Get Back" - måske med henvisning til det at arbejde med en mere oprindelig sound? Trods flere tilløb blev det album dog ikke til noget.
The Beatles begyndte at øve numre så tidligt som 2. januar 1969. Det foregik i Twickenham Film Studios, idet man puslede med en idé om en tv-transmitteret koncert. En idé som dog desværre ikke blev til noget. I stedet gav bandet en udendørskoncert den 30. januar på toppen af Apple-bygningen i London, hvorfra flere numre blev brugt på "Let It Be". Men da man havde opgivet planerne om tv-koncerten, flyttede The Beatles til deres eget studie i kælderen hos Apple-hovedkvarteret i London.
Under disse indspilninger holdt man fast i grundidéen en om at indspille live i studiet uden effekter og overdubs. Det var stadig "Get Back"-albummet man havde i tankerne og arbejdede på, så det faldt helt ind i stilen at holde det meget "nedbarberet" rent teknisk. Bandet havde endvidere allieret sig med keyboardspilleren Billy Preston og lydteknikeren Glyn Johns. Men trods de gode hensigter gik projektet ikke rigtigt til held. Flere steder beskrives der dårlig stemning blandt bandmedlemmerne under optagelserne - ligefrem at der skulle have været håndgemæng mellem George Harrison og John Lennon, men også et egentligt opbrud var der. Så "Get Back" som album blev skrinlagt for en periode, "Abbey Road" blev indspillet og udsendt i september 1969. Dog udkom der i 1969 og 1970 et par singler fra disse "Get Back"-sessions
Men så begyndte "Let It Be" som album alligevel at tage form - omend en anden form en den der var tiltænkt "Get Back". Den amerikanske producer Phil Spector, kendt for hans karakteristiske "wall-of-sound"-lyd blev inddraget og fik sammensat det album, der blev udsendt som "Let It Be". I løbet af en uge remixede, klippede og sammensatte Spector albummets numre på ny. Spector fraveg idéen om ikke at bruge overdubs og effekter, ligesom han også medtog en skæring tilbage fra 1968, Across the Universe. Nummeret havde tidligere været udsendt, men under Spectors hånd blev det sat ned i tempo og tilføjet orkester og kor. Nummeret The Long and Winding Road fik også tilføjet strygere m.v., mens I Me Mine fik forlænget sin spilletid ved hjælp af behændig redigering.
"Let It Be" var nu færdigt som album - men som sagt et helt andet album end tanken havde været med "Get Back". Og det var ikke et album, der umiddelbart faldt i alles smag. Flere steder fremgår det, at Paul McCartney var særdeles utilfreds med flere sange, efter de havde været gennem Phil Spectors produktion. Især var han efter sigende utilfreds med Spectors resultat af The Long and Winding Road", som McCartney egentlig havde tænkt som en stille piano-ballade. Omvendt forsvarer John Lennon dog resultatet af albummet andetsteds, idet han hævder, at Spector trods alt fik et godt resultat af "the shittiest load of badly recorded shit, with a lousy feeling toward it".
Og måske havde Lennon ret. Albummet - eller flere af dets numre - kom til i en turbulent periode for The Beatles. Uenigheder medlemmerne imellem, nogle udvandrede og åbenbart en generel dårlig stemning, som det fremgår flere steder. Men alligevel er det album der værd at lytte til. Det blev det sidste officielle album med den supergruppe, der i høj grad havde været med til at definere rockmusikken op gennem 1960'erne. Og det er også det album, hvorpå man finder klassikerne Let It Be, Get Back og The Long and Winding Road.
Men - skulle man alligevel følge Paul McCartneys idé om, at albummet i Phil Spectors hånd blev "overproduceret", kan man vende sig mod den alternative version af albummet "Let It Be - Naked", som på McCartneys initiativ blev udsendt i 2003. Her fremstår numrene mere, som de oprindeligt var tænkt i hvert fald af McCartney. Spectors kor og strygere er væk. Jeg mener at man her tydeligt kan høre og fornemme den idé bandet havde om at komme "back to the roots", men om man foretrækker den ene eller anden version er jo nok en smagssag. I hvert fald er det i år 50 år siden at "Let It Be" første gang blev udsendt. Jeg synes det holder.
[Efterskrift: Når man beskæftiger sig med et band som The Beatles og et album som "Let It Be" er det umuligt at koge hele historien og alle aspekterne ned til en kort artikel. Men med få klik kan man få mange flere detaljerede oplysninger om albummet, f.eks. på beatlesbible.com eller wikipedia]
Oprindeligt skrevet af Bibzoom.