Bibliotek og Borgerservice lukket indtil d. 14. april

Nedlukningen sker efter regeringens anvisning, om at alle offentlige kulturinstitutioner holder lukket fra torsdag d. 12. marts. Vi åbner igen efter påske, tirsdag d. 14. april

 

Hvad betyder det for dig?

Det betyder selvfølgelig at du ikke kan komme ind på biblioteket og låne bøger og andet udlånsmateriale og at du ikke kan bruge bibliotekslokalerne med alle dets faciliteter.

Alle møder og arrangementer på bibliotekerne er aflyste.

Advokatvagten er også aflyst.

Du kan heller ikke blive betjent i borgerservice.

Dine evt. tidsbestillinger er aflyst og du må således bestille tid igen ved behov, når borgerservice igen er åbent.

Du kan ikke bestille bøger og andet hjem fra andre biblioteker via Bibliotek.dk, da kørslen mellem bibliotekerne også lukker ned.

Da der ikke er mulighed for at aflevere bøger og andet får du ikke bøder på de bøger, som du skulle have afleveret. Det gælder i hele perioden

Hvad kan jeg så gøre i den tid hvor biblioteket er lukket?

Du kan stadig bruge alle vores digitale tjenester og e-materialer hjemmefra.

Som fx eReolen, hvor der både er netlydbøger og e-bøger, Filmstriben og de digitale baser, såsom Faktalink.

Det kan være du er en af de mange, der skal til at skrive SRP på gymnasiale uddannelser, og det vil i nogen grad forhåbentligt kunne afhjælpe at du har online adgang til disse onlinebaser. Se her hvad vi tilbyder af e-materialer.

Skriv til biblioteket på vores mail: bibliotek@faxekommune.dk

Ved uopsættelige henvendelser kontakt kommunen på telefon 56 20 30 00.

Vi glæder os til at se dig på biblioteket igen.