Biblioteksklubben

Biblioteksklubben er for alle voksne brugere af bibliotekerne i Faxe Kommune.


 

Det er ganske gratis at blive medlem af klubben, som er for dem, der gerne vil have mere ud af biblioteket og være en del af et fællesskab.


Hvorfor blive medlem?

Som medlem af Biblioteksklubben får du en masse fordele.

For eksempel:

· 20 %rabat på  Faxe Kommunes Bibliotekers arrangementer *

· Gratis forfriskning til arrangementer.

· Information om alle events og arrangementer på Faxe Kommunes Biblioteker via e-mail.

· Socialt samvær i et nyt netværk.

* Der ydes ikke rabat på arrangementer, som er lavet i samarbejde med andre partnere og rabatten kan ikke kombineres med den i forvejen reducerede pris på billetter til læseklubmedlemmer.

Hvem kan blive medlem?

Alle over 18 år kan blive medlem. Det eneste det kræver er, at du er meldt ind på biblioteket og har en mailadresse, så vi kan sende dig nyheder og tilbud på mail.

Har du ikke en mailadresse, kan vi hjælpe dig med at oprette en.

Hvordan bliver jeg medlem?

Det gør du på Haslev eller Faxe Bibliotek, og det er også her, du henter dit personlige medlemskort.

Hvad får biblioteket ud af det?

Vi vil rigtig gerne i tættere kontakt med vores biblioteksbrugere. Idéen med klubben er derfor blandt andet at få et tættere forhold og indgå i dialog med dig. Samtidig er det en kærkommen mulighed for, at du kan møde de andre medlemmer ansigt til ansigt.

Vi glæder os til at se dig i Biblioteksklubben!