Trådløst net

 

bærbar

Tag din bærbare PC med på biblioteket

På Haslev Bibliotek og Faxe Bibliotek har du adgang til Internet fra din egen bærbare pc, hvis den har trådløst netkort.

På Haslev Bibliotek er der også trådløst net i mødeafdelingen. Her kan nettet benyttes af mødeafdelingens brugere også udenfor bibliotekets åbningstid.

Sådan bruger du det trådløse net

Hvis du er låner, kan du umiddelbart bruge det trådløse net.

Din pc vil sandsynligvis selv finde nettet, hvilket vil vise sig som et ikon for trådløs netforbindelse nederst i højre hjørne. Hvis du fører musen hen over ikonet eller klikker på det, får du nærmere oplysninger om forbindelsen.

Når forbindelsen er tilsluttet, skal du logge på det trådløse net med cpr-nr (voksne) eller lånerkortnr. (børn) og pinkode.

Login-boksen kommer frem, når du starter browseren.

Hvis du ikke er låner

Turister og andre engangsbesøgende kan oprettes som midlertidige brugere.

E-resurser

Når du er logget på det trådløse net, har du automatisk adgang til de samme licensbelagte e-resurser, som fra bibliotekets øvrige computere - fx Infomedia, Faktalink, Greens Online m.fl.

Regler for brug af Internet

Hvis du bruger din egen computer til at gå på Internet, skal du være opmærksom på, at du stadigvæk skal overholde vores regler for brug af Internet.

Sikkerhed

Der er ikke nogen sikkerhed på det trådløse net. Vær derfor opmærksom på, at medmindre din pc er beskyttet med personlig firewall, sendes oplysningerne over det åbne internet.

Biblioteket påtager sig ikke ansvar for evt. virusbefængte programmer, som du henter på nettet.

 

 
Opdateret 20. august 2013