Lektørudtalelse

Forfatter: Christine Christensen

Kort om bogen

Er der en grænse for hvor meget, man kan tilgive for familiens skyld? Hvor mange svigt kan en familie favne? Lettilgængelig roman med et bredt, men fortrinsvis, kvindeligt publikum og læsekredse

Beskrivelse

Forfatterens debutroman, der vandt Politikens Romanpris 2016, handler om 3 generationer af kvinder, Karen, Louise og Ida, et sommerhus, en hund og en helvedes masse løgne og fortielser. Ægtemand, far og morfar, Kristian, er død af cancer og har efterladt en familie i krise, et ukendt sommerhus og et ønske om at mor og datter tilbringer noget tid sammen. Kristian forlod sin familie, da Louise var 9 år gammel, et svigt hun aldrig har tilgivet ham, ligeså lidt som hun har tilgivet mor Karen, at hun tog imod ham med åbne arme efter 20 års fravær. Med i sommerhus har Louise Ida på 18, kæresten, Michael og hans søn Magnus. Den lille familie har egne problemer at slås med og sommerhusidyllen har forbasket svært ved at indfinde sig. Vil det lykkes dem at lægge fortiden bag sig, eller er der flere skelletter, der skal finde deres rette plads i skabet?

Vurdering

Letlæseligt hverdagsddrama med et troværdigt persongalleri og et fint, levende sprog. Det er fortællingen om hvordan løgne og hemmeligheder kan splitte en familie ad, men også om hvordan omsorg og nærvær kan hele sårene og give nyt håb

Andre bøger om samme emne

Minder om Familien Tides hemmeligheder og Min mands hemmelighed hvor gamle løgne også truer en families eksistens