Lektørudtalelse

Forfatter: Pernille Poulsen

Kort om bogen

Fortælling om verdenshistoriens mest smitsomme sygdomme inklusiv SARS og Covid-19. Til medicinsk og historisk interesserede læsere

Beskrivelse

Verdenshistorien byder på mange store epidemier. Nogle epidemier har vi besejret med hygiejne eller vacciner, andre kæmper vi med lige nu og her. I denne bog får man historien om de største og mest betydningsfulde epidemier: Pest, kopper, plettyfus, kolera, tuberkulose, gul feber, den spanske syge, polio, malaria, aids, SARS, ebola og Covid-19. Hvert afsnit er bygget op med en fortællende del og en faktuel del. I den fortællende del belyses hverdagen og samfundet, og alle mulige sidehistorier får lov at udfolde sig. Som fx at alle Brontë-søstrene døde af tuberkulose, og at man mente, at syfilis gav immunitet overfor pest, og derfor frivilligt pådrog sig denne sygdom. Det faktuelle del indeholder tal, behandlingsformer, statistik, udbredelse og så videre. Denne udgave er en opdateret version af Verdenshistoriens største epidemier, der udkom i 2016. Nærværende udgave har fået tilføjet kapitler om SARS, ebola og Covid-19

Vurdering

Grundig og velskrevet med interessante, overaskende - og til tider sjove - indsigter i epidemihistorien

Andre bøger om samme emne

Andre bøger, der formidler epidemihistorie på lignende vis er: Den fjerde rytter og I smittens tid