Foredrag

AU Livestream: Teleskopet – vores øje til universet

AU Livestream: Teleskopet – vores øje til universet
Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder, men også viden om bl.a. Big Bang og universets udvidelse. Hør om teleskopets historie og nøglen til at forstå universet.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Tilmelding: Gratis
Sted
Rollosalen
Bibliotek
Faxe Bibliotek
Adresse

Rådhusvej 4
4640 Faxe
Danmark

Menneskets syn på universet blev ændret for altid, da den italienske fysiker og astronom Galileo Galilei for godt 400 år siden rettede en primitiv kikkert mod nattehimlen. For han så detaljer på himlen, som intet øje før havde set. Siden da har udviklingen af astronomiske teleskoper til stadighed flyttet grænsen for vores erkendelse af universet.

Teleskoperne giver os ikke bare flotte billeder. Ved at analysere det lys som forskellige teleskoper indfanger kan vi også få viden om bl.a. big bang og universets udvidelse, om galaksers rotation, om stjerners grundstofindhold, temperatur og opbygning – og om de har exoplaneter omkring sig.

Hør museumsinspektør i videnskabshistorie Hans Buhl og astrofysiker Hans Kjeldsen om kikkertens udvikling, og hvordan den virker. De giver også eksempler på nogle af de fascinerende objekter og fænomener i universet, som vi kan se takket være vor tids avancerede teleskoper, både jordbaserede kæmpeteleskoper og James Webb-rumteleskopet.

I foredraget får du altså ikke kun historien om kikkerten men også fortællingen om hvordan den har hjulpet os til vores nuværende forståelse af universet.

Foredraget holdes af Hans Kjeldsen, professor i astrofysik, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet og Hans Buhl, museumsinspektør i videnskabshistorie, Science Museerne, Aarhus Universitet.