Magiske Haslev
Magiske Haslev er en eventyrlig fantasyfestival for både store og små, som løber af stablen den 15. november i Haslev. På denne særlige dag forvandles hele Jernbanegade til et magisk sted, og biblioteket deltager naturligvis også.
Af Sophie Amalie Eslund

Optakt til Magiske Haslev
Lær at tegne monstre med Jan Kjær
Tegneworkshop for piger og drenge på 7+ år. Vi tegner både de seje og de søde monstre.
17. oktober kl. 10-11.30 Faxe Bibliotek
17 oktober kl. 13-14.30 Haslev Bibliotek
Lav og dekorer din egen tryllestav
Børnebibliotekaren læser højt fra Harry Potter, og vi øver os på at slynge besværgelser og lave tryllebevægelser.
4. november kl. 16-17.30 Haslev Bibliotek
6. november kl. 16-17.30 Faxe Bibliotek
Konkurrence på Facebook
Vær med til at navngive 150 ugler fra bibliotekets uglesamling! Du kan dele dit bud på et uglenavn på bibliotekets Facebook-side eller på Haslev Bibliotek. Vi trækker en vinder den 31. oktober kl. 12. Læs mere her.
Magiske Haslev d. 15. november 2025
Haslev Bibliotek har aktiviteter kl. 12-21, men de fleste aktiviteter lukker ned kl. 17.
Find Hedwigs tre fætre - kl. 12-21
Vidste du at Hedwig har tre fætre? Hmm? Nej, det er der heller ikke mange, der ved. Men endnu færre kender navnene på de 3 ugler. Gå på jagt i biblioteket, og se, om du kan finde dem.
Lav et drageæg - kl. 12-17
Drageæg kommer i mange forskellige former og med vidt forskellige farver. Hvordan skal dit helt eget drageæg se ud?
Lav et fantasyvåben - kl. 12-17
Enhver helt eller heltinde har naturligvis et mægtigt våben ved sin side, skabt som de selv ønsker det. Kom, og lav dit helt eget våben i vores Makerspace.
Find dit kollegie - kl. 12-17
Når den berømte fordelingshat bliver sat på dit hoved, læser den dine inderste tanker og ser dit potentiale. Find ud af hvilket kollegie, der er det rigtige for dig og få en badge.
Smag på en magisk eliksir - kl. 12-21
Det er lykkedes os at tæmme magien og lave en velsmagende, mystisk drik. Hvilken magisk virkning kan du mærke, når du drikker vores trylleeliksir?
Læs mere om Magiske Haslev og se programmet for hele festivalen på www.magiskehaslev.dk