Guide til læseklubber

Her er gode råd til det praktiske og idéer til læsning og diskussion.

Mødeform: 

  • Man kan lade én være ansvarlig for at være ordstyrer og eventuelt lave et lille oplæg om forfatteren eller finde anmeldelser af bogen, - den rolle kan gå på skift. 
  • Bordet rundt: ultrakorte førstehåndsindtryk fra alle deltagere eller forslag om, hvad den enkelte har lyst til at diskutere
  • Diskussion (ordstyrerposten kan gå på skift) 
  • Husk at det skal være sjovt. Respektér de andres synspunkter; der er ingen ”rigtige” svar, meninger eller tolkninger, når man taler om litteratur. I behøver ikke blive enige. 
  • Afrunding: Har det ændret jeres opfattelse af bogen at være med på mødet? Vil I anbefale den til andre? 

 

Hvor finder I forfatterportrætter: 

  • Klik her.
  • Så får I en alfabetisk liste frem med de online kilder, vi betaler for at have adgang til. Scroll ned, find ”Forfatterweb”, og klik på den. 
  • Tryk på ”Gå til Forfatterweb”.
  • Klik på ”Bibliotekslogin”, og log på med dit CPR-nummer (uden bindestreg) og den firecifrede kode, du bruger til at låne bøger på biblioteket med. Husk at vælge Faxe som dit lokale bibliotek (også hvis du plejer at komme på Haslev Bibliotek). 
  • Find din forfatter, enten ved at søge vedkommende frem i søgefeltet eller få en alfabetisk liste frem under fanebladet "voksne".

 

Hvor I finder boganmeldelser: 

  • Log ind her på siden ved at klikke på "Log ind" øverst i højre hjørne. Log på med dit CPR-nummer (uden bindestreg) og den firecifrede kode, du bruger til at låne bøger på biblioteket med.
  • Gå til forsiden.
  • Søg bogen frem i søgefeltet øverst på siden til højre for Faxe Kommunes logo. 
  • Klik på titlen, når du har fundet den rigtige bog frem. 
  • Scroll ned i bunden af siden og klik på ”Anmeldelser”

 

Forslag til spørgsmål I kan diskutere:

  • Hvad handler historien om? Diskutér bogens temaer og problemstillinger.
  • Hvem er hovedpersonerne? Hvad synes I om dem? Er de godt beskrevet? Er det nogle karakterer du ikke kan lide? Hvorfor? 
  • Hvordan udfolder historien sig?
  • Holder historien? Hænger bogen sammen?
  • Hvad fik bogen dig til at tænke på? Hvad følte du, da du læste den? Hvilken stemning satte den dig i? 
  • Hvad tror I, forfatteren prøver at sige med teksten? Har forfatteren et hovedbudskab? Trænger det igennem?
  • Hvad synes I om sproget? Er bogen godt skrevet? Hvordan bruger forfatteren sproget? 
  • Minder bogen om andre bøger, I har læst? Hvordan? 
  • Hvad synes I om slutningen? Bliver der bundet sløjfe på alle de løse ender? Slutter bogen der, hvor den skulle? Skulle noget have været skåret fra? 
  • Har I læst andre bøger af samme forfatter, og hvordan placerer bogen sig i forfatterskabet?

 

Den gode læseklubssbog: 

"Hvad skal vi læse til næste gang?" Det spørgsmål kender du sikkert, hvis du er medlem af en læseklub. 

En bog til en læseklub må gerne indeholde noget at være uenige om, noget der vækker undren, noget der udfordrer, noget der kan give en god diskussion, som måske giver dig et mere nuanceret syn på bogen. Desuden skal bogen gerne have noget "tyngde", således at der er noget at tale om, når læseklubben mødes. Det kan fx være romaner om autofiktion, skilsmisse, slægtsromaner eller forældre-barn-forholdet, fordi der i disse fortællinger som regel er masser kød på og stof til eftertanke. 

Ofte skal vi skaffe mange eksemplarer af en bog hjem til en læseklub. Det gør vi hjertens gerne, men det kræver blot, at bogen ikke er helt ny og meget efterspurgt. 

Vores læseklubssæt er eksempler på bøger, der vil give masser af stof til diskussioner. 

 

 

Links

litteratursiden.dk - Bliv inspireret af de virtuelle læseklubber, og læs anmeldelser og forfatterportrætter

forfatterweb.dk - Her kan I læse om forfattere og deres værker

bibliotek.dk - Sammen med beskrivelse af bogen kan I finde links til anmeldelser og artikler

Hvordan bestiller I bøger på biblioteket

  • Biblioteket kan skaffe bøgerne hjem til Jer, så alle i læsekredsen får et eksemplar samtidig
  • Et godt råd: Lad den samme person stå for bestilling og lån af bogposer
  • Læseklubben kan få oprettet et lånerkort
  • Bestil bøgerne hos bibliotekaren. Her kan I også få besked om, hvorvidt det er realistisk at skaffe Jeres ønsker
  • I kan bestille elektronisk. Send en mail til laeseklub@faxekommune.dk
  • Kom i god tid: mindst 14 dage før
  • Aflever gerne flere bogønsker ad gangen, gerne med flere valgmuligheder Måske en liste med ønsker for hele sæsonen
  • Bøgerne kan lånes 5 uger
  • Bestil også anmeldelser og analyser af bogen, artikler om forfatteren mv.

Hvor kan I mødes?

  • I kan gratis låne mødelokaler via biblioteket. Eller I kan vælge at mødes i udlånslokalerne
  • I kan mødes i Jeres private hjem, lade værtsrollen gå på skift
  • Måske kan I låne lokaler i boligforeningen eller måske sognehuset

Hvor ofte skal I mødes? Og på hvilket tidspunkt? Og hvor længe?

  • Mange læsekredse mødes 1 gang om måneden fra september til maj
  • Tidspunktet og ugedag afhænger helt af gruppens medlemmer
  • I skal regne med 2-3 timer pr. gang
  • Det er bedst, hvis læseklubben består af 4-8 personer

Mere information

Hvis I har brug for yderligere information om læseklubber kan I ringe til biblioteket 56 20 28 00, I kan sende en e-mail til laeseklub@faxekommune.dk, eller kig ind på biblioteket og spørg løs.