Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokale
Biblioteksrummet
Målgruppe
Abonnér på kalender

Sammen For Ukraine – en aften i Ukraines tegn

Kom med til et gratis, spændende og inspirerende fællessangs- og oplysnings-arrangement om Ukraine-konflikten.

Konflikten i Ukraine fortsætter, og krigen har allerede fået stor betydning ikke mindst for Ukrainere i og udenfor landet. 

Hvordan arbejder danskere i Ukraine med nødhjælp, menneskerettigheder, ytringsfrihed og overholdelse af krigens regler? Hvad betyder konflikten og krigen for resten af verden – også på længere sigt? 

Mange af de spørgsmål kan du få svar på torsdag den 16. juni 2022 ved en ny stor, national Sammen For Ukraine-event, som finder sted på biblioteker over hele landet. 

Mød op og lyt til inspirerende oplæg af Maj Forum, programchef hos Mission Øst, og syng fredssange sammen med blandt andre Steffen Brandt og den fantastiske ukrainske sangerinde Taya Lukashova.

”Sammen for Ukraine” har sammensat et program, der bliver livestreamet direkte fra DR Byen på bibliotekets storskærm. Her kan du opleve et stjernespækket program med blandt andre Steffen Brandt akkompagneret af pianist Christoffer Møller samt den ukrainske sangerinde Taya Lukashova, som vil sætte stemningen med smukke fredssange og fællessang. Herudover vil generalsekretær for Dansk Røde Kors Anders Ladekarl give en status på den nuværende situation i Ukraine. 

Udover livestreamingen får bibliotekerne hver især besøg af en oplægsholder fra en humanitær organisation, som vil give et større indblik i, hvordan en krigssituation udspiller sig.

På Haslev Bibliotek får vi som nævnt besøg af Maj Forum, der arbejder som programchef hos Mission Øst. Hun vil fortælle om Mission Øst´ arbejde og  hvordan arbejder de med nødhjælp.

19.00-19.25 streames live via DR og resten af programmet foregår lokalt fra Haslev Bibliotek
 
        19.00 Velkomst ved TV-vært Dorte Fals 
        19.00 Fælles fredssang v/ Steffen Brandt: ’Hele verden fra forstanden’
        19.05 Røde Kors gør status v/ Generalsekretær Anders Ladekarl            
        19.10 Ukrainsk fredssang v/ Taya Lukashova: ’Song about mother’ (titlen oversat fra ukrainsk til engelsk)
        19.15 Anders Ladekarl besvarer tilsendte spørgsmål fra bibliotekerne
        19.20 Fælles fredssangs-medley: ’Den Blå Anemone’ og ’Halelujah’ (dansk og engelsk)
        19.25 Farvel og afslutningssang fra Steffen Brandt: ’Kys det nu, det satans liv’
        19.30 Maj Forum fra Mission Øst fortæller om hjælpearbejdet i Ukraine
        20.30 Tak for i aften
 
    Gratis kaffe og kage undervejs.