Om dette arrangement

Tid
18:00 - 19:00
Pris
50 kr.
Lokale
Romanen
Målgruppe
Abonnér på kalender

Sebastian Lynggaard – ”Hvad vil det sige at forråde sit køn?”

Foredrag om bl.a. unge mænds tendens til mindreværd og skam, vrede og ensomhed.

I 2019 oprettede Sebastian Lynggaard Instagram-profilen ”Herlige Svend”. Profilen – farvet i pink og pastel - blev brugt til at dele sjove memes og billeder af nuttede dyr, men da Sebastian en dag valgte at poste om MeToo, ændrede alt sig.

Hans indbakke blev fyldt med vrede beskeder fra mænd, som antog, at det var en kvinde bag profilen, og at vedkommende ”skulle steriliseres, jeg skulle voldtages, jeg skulle lukke røven, for jeg forstod ikke noget alligevel. Da jeg stod frem som mand, fik jeg at vide, at jeg skulle skamme mig, at jeg var i gang med at forråde mit eget køn.”

Nu forsøger Sebastian at svare på spørgsmålet om, hvad det vil sige at forråde sit eget køn. Han kommer omkring historien bag Instagram-profilen, og hvorfor et par enkelte sure beskeder i hans indbakke i virkeligheden er toppen af et isbjerg af problemer, som det kun er mænd, der kan løse.

Foredragsholderen er desuden også aktuel med bogen ”Mandsforræder”, hvori han undersøger og diskuterer, hvorfor mænd har en tendens til at reagere voldsomt og personligt.

Det bliver bestemt ikke en kedelig aften!