Om dette arrangement

Tid
18:00 - 19:00
Pris
50/40/30 kr.
Lokale
Biblioteksrummet
Målgruppe
Abonnér på kalender

Efterårskoncert med AKELA Strygekvartet

Kom med til en aften fuld af musik og hygge, når AKELA Strygekvartet gæster Haslev bibliotek.

Strygekvartetten AKELA blev dannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2019 og har sidenhen, under vejledning af Prof. Tim Frederiksen, fortolket det klassiske kvartetrepertoire med nærvær og nysgerrighed til både kammermusikfestivaler, internationale masterclasses, P2 Kammermusikkonkurrence og koncerter i hele Danmark. Senest har AKELA udmærket sig ved at vinde første pris i ENKOR International Chamber Music Competition 2021.

AKELA består af Clara Glasdam og Gustav Ranum på violin, Kirsten Wilbrandt Kjær på bratsch og Oskar Reuben Friis-Hansen på cello og er et meget aktivt ensemble i det danske musikliv. Med en stærk drøm om at være et vedkommende og inspirerende ensemble, også for andet end den klassiske musikelite, stræber de efter at udforske kammermusikken med kreativitet, varme og åbenhed.

Aftenens repertoire:

Ludwig van Beethoven: Strygekvartet op. 59/2. 

Felix Mendelssohn: Strygekvartet op. 44/2