Om dette arrangement

Tid
11:00 - 16:00
Pris
Gratis
Lokale
Biblioteksrummet
Målgruppe
Abonnér på kalender

Dungeons and Dragons introduktionsdag

Bevæg dig ind i en verden af magi og eventyr, når Haslev bibliotek inviterer til rollespilsdage.

Marts står i rollespillets tegn på Haslev bibliotek, og nu er det frem med terninger og charactersheets!

Dungeons and Dragons er verdens (måske) bedste bordrollespil – og det er ikke uden grund. Man kan få mange timer til at gå rundt om et bord, kun udstyret med et par terninger og en god fantasi! Er man ny i hobbyen, eller bare er nysgerrig, så er der hjælp at hente. Erfarende bordrollespillere står klar til at besvare spørgsmål, og/eller hjælpe dig med at bygge en karakter, så du fluks kan komme i gang med at spille. En Dungeon Master vil tage dig og andre spillere med eventyr, så du for alvor kan opleve Dungeons and Dragons i aktion!

Vi håber, det bliver en dag med en masse gode terningekast, hvor folk kan samles om en fælles interesse i bordrollespil. Har man allerede en eksisterende gruppe, men mangler et sted at spille, så kom og tag en snak med bibliotekarerne. Vi kan måske lave aftaler om udlån af lokaler i fremtiden.

Så fat din 20-sidede terning og mød op til Dungeons and Dragons dag!

Arrangementet er både for nybegyndere og øvede, og man er meget velkommen til at tage egne tegninger, karakterer og andet D&D relateret med.