Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Målgruppe
Abonnér på kalender

Galleriudstilling på Haslev bibliotek

Billeder af Torill Jacobsen

Torill Jacobsen om sig selv :

 

Jeg er født 1944 i Norge, men har boet i Danmark hele mit voksenliv.

Min interesse for at tegne har altid været der, men i 2007 begyndte jeg at male, de første par år hos Inger T. Dam, og jeg har senere gået på mange kurser, blandt andet hos Vivian Tonsgård, Gunnar Nielsen og Anni Rose.

Jeg har deltaget på malerejser til Tyrkiet med Inger og til Italien med Pia Fonnesbech.

Det er også blevet til flere croquis kurser.

Jeg har været en del af malefællesskabet Solen i Herfølge fra start, og sammen har vi haft mange fælles udstillinger, teaterbygningen i Køge, Galleri Bødkergården, Køge Handelsskole.

Forrige sommer havde vi en uge i Galleri Benmel i Nexø, og mange andre steder.

Der har også været mange solo udstillinger, sidste år Herfølge Sognegård. Jeg har været med i Køge kunstrute fra starten, vi har 10 års jubilæum i år.

Mine billeder er naturalistiske, med mange og stærke farver, mest i akryl, men også lidt i olie og kul. Motiverne finder jeg alle steder, en gåtur, et foto, noget særligt som fanger øjet. De sidste 2 år har jeg lavet mange portrætter, som jeg finder vældig spændende og udfordrende. Det er også blevet til en del bestillingsarbejder, specielt portrætter. Alt skal prøves, dog ikke abstrakt.

Først og fremmest er maleriet en dejlig afkobling fra de daglige gøremål, som giver meget glæde, og del frustrationer som skal overvindes. Hvis nogen kan lide mine billeder, og gerne vil eje de, så er de fleste til salgs.

 

Udstillingen kan ses i bibliotekets bemandede åbningstid og i det ubemandede fra 07.00-21.00.