Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokale
Rollosalen
Målgruppe
Abonnér på kalender

"OS OG ÆLDREPLEJEN"

En fortælling i billeder om plejehjemsforholdene i Danmark.

Nogle af os har en mor eller far på plejehjem, og andre står overfor selv at skulle på plejehjem. Vi ønsker alle, at den sidste del af vor families og vort eget liv skal være meningsfuldt og en glæde.

Opgaven at give plejehjemsbeboere et godt liv er krævende og indholdsrig.

Men rammerne?

Igennem årene har mange pårørende skrevet kritiske indlæg om tilbuddet på vore plejehjem. I 2020 opstod der en større debat efter TV 2’s dokumentar: Plejehjemmene bag facaden.

Såvel ansatte på plejehjem som deres fagforeninger har længe gjort opmærksom på, at deres arbejdssituation vanskeliggøres af for lave normeringer, for lidt kvalificeret personale og for lidt tid til beboerne. Lønnen står ikke i forhold til arbejdets vigtighed.

Udstillingen inviterer til at gå med ind i spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at et plejehjemsophold bliver en glæde for både beboeren, de pårørende og de ansatte?

Udstillingen kan besøges i den betjente åbningstid.

Lisbeth Bang