Om dette arrangement

Tid
(Hele dagen)
Pris
Gratis
Bibliotek
Lokale
Rollosalen
Målgruppe
Abonnér på kalender

Udstilling: Inga Dora Sigurdardottir og Birgitte Drent Sørensen

De to lokale billedkunstnere udstiller nordisk inspireret kunst.

Inga Dora Sigurdardottir

Jeg er født og opvokset i Island, på en ø, syd for Islands kyst, som hedder Vestmannaøerne. Jeg flyttede til Danmark i 2006. Jeg har altid været kreativ og har haft en kærlig for at male og tegne siden jeg var barn.

Det er dog først i de senere år, at jeg for alvor er kommet i gang med maleriet. Først malede jeg med akryl, men nu har akvarellen taget over. Jeg kan lide, at akvarelfarverne spiller sit eget spil, og de forskellige teknikker er spændende at lege med.

Min inspiration finder jeg især i den islandske natur, som jeg er vokset op i. Jeg maler både landskaber og fugle, hvor især lunden (søpapegøjen) har en særlig plads i mit hjerte.

Birgitte Drent Sørensen

Jeg har malet siden 2006 og maler i akryl på lærred. Jeg er tiltrukket af de fire elementer: vand, ild, jord og luft. Især er det mine rejser til de nordatlantiske lande, som inspirerer mig. Jeg anser mig selv som nordisk med stort N.

Min historiske interesse afspejler sig også i mine billeder, i form af helleristninger, hulemalerier, geoglyffer samt de gotlandske billedsten. 

Udstillingen kan ses i bibliotekets betjente åbningstid.