10 særlige slægtsromaner

Meget gerne på en måde, så man samtidig mærker historiens sus og får lov at dykke ned i de til tider barske betingelser og kulturer, personerne er underlagt. Hvorfor endte det med personlige brud med familietraditioner eller -mønstre? Eller var det måske udefrakommende historiske begivenheder, der viste sig at have følgevirkninger gennem flere led? Nogle af de særlige af slagsen har jeg fundet herunder, hvis du har samme trang til at begrave dig i familieintriger som mig.

De forrygende, forrykte og fabulerende

Da jeg sætter pris på romaner, der tager fusen på mig, var jeg personligt ret vild med Morten Ramslands "Æg". Jeg morede mig over de fantasifulde folkeeventyr og rejsen tilbage til Middelalderens fynske overtro, hvor magi og ikke mindst et fantastisk frugtbarhedsæg styrer verdensbilledet.

Også Maren Uthaugs "Hvor der er fugle" er en af mine favoritter inden for forrykte familieforhold. Denne gang i første halvdel af det 20. århundrede, hvor blodskam, ulykkelig kærlighed og familiehemmeligheder af de helt grumme præger det ensomme liv i og omkring et fyrtårn på den norske vestkyst. Begivenhederne opleves fra familiens forskellige perspektiver, hvilket hele tiden afslører nye lag og sammenhænge i den dystre familietragedie.

De smertelige

Nogle andre slægtshistorier, der har gjort særligt indtryk på mig, var Merete Pryds Helles to selvstændige, men også lidt sammenhængende romaner "Folkets Skønhed" og "Vi kunne alt". "Folkets skønhed" udspiller sig på 1930'ernes Langeland, hvor børnene er mange, pengene små og livsglæden endnu mindre, indtil hovedpersonen gifter sig og føres med til byen og ind i voksenlivet som fabriksarbejderske og husmor. "Vi kunne alt" fortsætter, hvor den foregående slutter, i begyndelsen af 1970’erne i et villakvarter i Værløse. Her følger vi naboerne til oventsående familie, men i en lige så barsk og dysfunktionel familie. Romanerne er ikke for sarte sjæle, men sproget er så elegant og nøgternt, at man ikke kan lade være med at læse videre.

2 nordiske forfattere og deres slægter

Hvis man er til uforglemmelige personportrætter og et fabulerende poetisk sprog, går man aldrig galt i byen med Einar Már Guðmundsson, der i sin "Fodspor på himlen"-trilogi har skrevet en omfattende slægtskrønike med delvist udspring i hans egen familie. Krøniken består af et vidtforgrenet mylder af mennesker, der tegner et billede af Islands udvikling gennem hundrede år.

Er du mere til skovfolk i midten af 1800-tallet, kan du med romanserien om folkene i Finnskogen besøge de dybe skove på grænsen mellem Norge og Sverige, hvor skovfinnerne, der er efterkommere af ludfattige finske immigranter, lever i pagt med den natur, de anser for at være hellig. Forfatteren Brittt Karin Larsen nedstammer selv fra skovfinnerne, så omend fortællingerne emmer af magi og overtro, er der en troværdighed og følsomhed, som man let rives med af.

Om rodløshed og det at høre til

I Siri Ranva Hjelm Jacobsens roman "Ø" mærker vi, hvad det vil sige at længes hjem til et land, hvor man aldrig har sat sine ben. Fortællerens dragning mod Færøerne kan føres tilbage til bedsteforældrenes udvandring fra øsamfundet til Danmark lige før Besættelsen, og da de dør, forsvinder deres historie med dem. Nu rejser deres barnebarn tilbage til det sted, som føles fjernt og nært på samme tid. En storslået og lavmælt fortælling i én og den samme.

Også Christian Dalsgaards "Svin" handler om det svære i at høre til og være fremmed i sin egen familie. To brødre, der deler barndommen på familielandbruget, vælger vidt forskellige retninger gennem livet – den ene i et omrejsende tivoli, som guitarist og flittig værthusgæst, den anden som svinefarmer. Over fyrre år følger man de to brødre og deres bestræbelser på at finde sig selv og en plads i tilværelsen.

God fornøjelse!