Bliv fælleslæseguide for unge

Vil du skabe et lokalt fællesskab for unge om litteratur? Få et gratis kursus på Fyn, og bliv uddannet læseguide. Et tilbud til unge fra 18 til 35 år.

Du har nu mulighed for at blive uddannet i metoden guidet fælleslæsning. Det handler om højtlæsning og samtale om de tanker og følelser, som tekster kan sætte i gang i os. Der er ikke fokus på at analysere og fortolke teksterne. Du bliver også trænet i ambassadørskab, aktivisme og kommunikation. Meningen er, at du efter kurset skal lave fælleslæsning for og med andre unge i din by. Vi kalder det at være "skønlitterær aktivist". Du vil blive en del af et hold frivillige læseguider og ambassadører på tværs af landet.

Det næste kursus er den 4.-7. maj 2023 på Ungdomsøen i København. 

Udover at blive uddannet læseguide bliver du gennem workshops og øvelser klædt på til at begynde arbejdet med at skabe og drive et skønlitterært miljø i din by, og du kommer til at møde de andre læseguider, du skal arbejde sammen med. Uddannelsen er gratis, og der er overnatning og fuld forplejning under hele uddannelsen. Ud over at du er med til at gøre en forskel for andre mennesker, får du som skønlitterær aktivist nogle stærke kompetencer til dit CV, og så kommer du til at møde en masse andre ligesindede. 

Projektet drives af Læseforeningen, som er en NGO, der arbejder for at skabe samfundsforandring med skønlitteratur. Læs mere på Læseforeningens hjemmeside.

Er du blevet nysgerrig og vil høre mere? Så kontakt Frederik på fredh@faxekommune.dk eller Lisa på lleed@faxekommune.dk