Pride er startet: Gå på opdagelse i LGBTQ+-litteraturen

Juni er international Pride-måned. Glædelig Pride!

Pridesæsonen er officielt i gang, og dét er en perfekt lejlighed til at fremhæve en række vigtige LGBTQ+-bøger.

LGBTQ+-litteraturen spiller en afgørende rolle i at give stemme til og skabe forståelse for de udfordringer, LGBTQ+-personer møder. Gennem litteraturen kan vi lære og udvikle os som individer og samfund, uanset om vi er en del af LGBTQ+ eller ej, og litteraturen kan således berøre og berige samfundet og dets læsere. 

I mange år blev LGBTQ+-litteraturen mødt med modstand og censur. Bøger med queer-temaer blev ofte anset som kontroversielle eller upassende og blev sjældent præsenteret i mainstreamkulturen. Heldigvis er der sket en udvikling i accepten af LGBTQ+-litteraturen, der har skabt en voksende anerkendelse af vigtigheden af repræsentation i litteraturen, der bidrager til at forme en mere inkluderende litterær verden. 

Pridesæsonen er en lejlighed til ikke kun at fejre LGBTQ+-fællesskabet, men også til at anerkende og værdsætte den rolle, som litteraturen spiller i at forme vores forståelse og skabe forandring. Lad os i fællesskab fortsætte med at læse og støtte LGBTQ+-litteraturen, så vi kan fremme en verden, hvor alle stemmer og historier bliver hørt og værdsat.

Læs mere om mangfoldighed i Litteratursidens tema og gå på opdagelse i både nye og gamle LGBTQ+-bøger.

Oprindeligt skrevet af Emma Karlebjerg, Litteratursiden.

Materialer
  • Bog

Forvandlingens metode

Af Édouard Louis (2023)
Drengen Eddy er fanget i et liv, han foragter, bosat i en fransk landsby i en hverdag fyldt med ekstrem fattigdom, homofobi, vold, udskamning og hån. Desperat forsøger han at finde en ny livsform og drømmer indædt om hævn over sit liv. Til læsere af barske autofiktive fortællinger
Læs mere
  • Bog

Forvandlingens metode

Af Édouard Louis (2023)
  • Bog

Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet : manifest

Fremragende lyrisk kampskrift, der gør, raser og bider af det klassesamfund, der bestemt ikke er dødt, men hvis effekter ofte overses i dagens Danmark. Bogen henvender sig bredt, men er ikke mindst til dem, som de sidste mange år har diskuteret identitetspolitik og LGBT+ rettigheder
Læs mere
  • Bog

Jeg anerkender ikke længere jeres aut...

  • Bog

Unge Mungo : en roman

Teenageren Mungo vokser op i et meget barskt miljø i Glasgow. Han forelsker sig i en dreng, og det er det eneste lyspunkt i hans liv, men kærlighed mellem to mænd er slet ikke en mulighed i det miljø. For voksne læsere af stærke og skæbnesvangre dramaer
Læs mere
  • Bog

Unge Mungo : en roman

  • Bog

Den yngste : roman

Af Fatima Daas (2022)
Hvis der ikke findes bøger om én, må man skrive dem selv. Det gjorde denne unge muslimske og lesbiske kvinde, hvis liv er præget af følelsen af at være forkert. Til læsere af litteratur, der spejler tiden
Læs mere
  • Bog

Den yngste : roman

Af Fatima Daas (2022)
  • Bog

Pige, kvinde, andet : roman

Den eksperimenterende, sorte, lesbiske scenekunstner Amma har premiere på sin nye forestilling. Denne premiere får trådene til at mødes for et væld af minoritetskvinder og sætter spot på deres problemer i livet. For voksne læsere af politisk og eksperimenterende litteratur om køn, race og seksualitet
Læs mere
  • Bog

Pige, kvinde, andet : roman

  • Bog

Detransition, baby : roman

Ames troede, at afskeden med livet som transkvinde ville gøre alting lettere. Men nu er hans kvindelige kæreste gravid, og forestillingen om at være far i et heteronormativt parforhold virker helt uoverskuelig. Skal man absolut kun være to forældre? Hudløs og udfordrende roman for alle, der har lyst til at læse mere om queers...
Læs mere
  • Bog

Detransition, baby : roman

  • Bog

Sauna : roman

Smuk og gribende roman om Johan, som en dag møder den transkønnede William. De indleder er lidenskabeligt forhold, men kan det holde? For læsere af romaner, som omhandler kærlighed mellem homoseksuelle
Læs mere
  • Bog

Sauna : roman

  • Bog

Man skulle nok have været der : roman

Da Tue mister sin lejlighed, nægter han at vende retur til familien i Skive. Han låner en sofa hos kollegaen Victoria og hendes mor, men Tue har svært ved at begå sig i overklassefamilien. Dette er 3. del af Thomas Korsgaards socialrealistiske serie om Tue. For alle læsere af nyere dansk litteratur
Læs mere
  • Bog

Man skulle nok have været der : roman

  • Bog

Blomsterdalen : roman

Verden står åben, men intet føles rigtigt. Om kærlighed, sorg, ensomhed og selvmord blandt grønlandske unge
Læs mere
  • Bog

Blomsterdalen : roman

  • Bog

Vi er kortvarigt smukke her på jorden

Af Ocean Vuong (2020)
En brevroman fra en søn til sin mor, som begynder med familiens historie i Vietnam og snor sig op igennem hans opvækst i USA og bliver en fortælling om klasseforskel, maskulinitet og transnationalitet i et moderne USA
Læs mere
  • Bog

Vi er kortvarigt smukke her på jorden

Af Ocean Vuong (2020)
  • Bog

En rigtig kærlighed : roman

To mænd mødes en sommer og forelsker sig hovedløst i hinanden, men parforhold er ikke altid lette og måske slet ikke, når man ikke lever op til samfundets forestilling om, hvad der er en rigtig familie
Læs mere
  • Bog

En rigtig kærlighed : roman

  • Bog

Jeg er gråhvid : roman

Fortælleren Bjørn er i starten af 30'erne, hvor man formodes at have styr på sit liv. Det har han langt fra, og i en række korte dagbogsnotater og indre tankespor får læseren et indblik i et moderne menneskes svære og kaotiske liv
Læs mere
  • Bog

Jeg er gråhvid : roman

  • Bog

Den, der lever stille : roman

Forfatteren Leonora skriver efter sin mors død historien om sit liv med moderen og uden moderen. Moderen som aldrig ville acceptere at hendes datter er lesbisk
Læs mere
  • Bog

Den, der lever stille : roman

  • Bog

Call me by your name : roman

Af André Aciman (2018)
Unge Elios bor med sine forældre ved den italienske riviera. En sommer ankommer manden Oliver, som er lidt ældre end Elios. Oliver skal bo der et stykke tid og hjælpe Elios' far. Snart opstår der kærlighed og erotik imellem de to mænd
Læs mere
  • Bog

Call me by your name : roman

Af André Aciman (2018)
Hanya Yanagihara (f. 1974): Et lille liv
  • Bog

Et lille liv

Fire unge mænd, fire gode venner, forsøger at finde fodfæste i New York. Kunstneren JB, arkitekten Malcolm, skuespilleren Willem og advokaten Jude. Men romanen skifter karakter og forankrer sig i Jude og langsomt trævles Judes hårde og brutale opvækst op. En opvækst, der truer med at ødelægge den voksne Jude
Læs mere
  • Bog

Et lille liv

  • Bog

Pige møder dreng

Af Ali Smith (2009)
To søstre arbejder i et hårdt og kynisk reklamemiljø, da den ene forelsker sig i en pige, der maler grafitti på reklamebureauets vægge. Deres kærlighed udfordrer omgivelserne og søsterens opfattelse af køn, normer og normalitet
Læs mere
  • Bog

Pige møder dreng

Af Ali Smith (2009)